Energi
Foto: Siemens
Sådan får Norge en vindmølleindustri
Jo, Norge kan nok godt få en vindmølleindustri, men et hjemmemarked og solid politisk opbakning er en stor fordel. Og det bliver alligevel svært, for konkurrencen er blevet benhård i vindmøllebranchen, der for alvor er ved at blive voksen.
Sådan lyder nogle af vurderingerne fra tre ledende danske eksperter, som Energi har talt med om Norges muligheder, efter at General Electric har besluttet at placere et FoU-center i Norge.
I den danske vindmølleindustris brancheorganisation, Vindmølleindustrien, siger den administrerende direktør Jan Hylleberg, at den danske vindmølleindustri aldrig var blevet verdens største, hvis der ikke havde været et hjemmemarked.
Konkurrence. – Hjemmemarkedets betydning kan slet ikke overvurderes, siger han og garanterer, at Norge vil få hård konkurrence, ikke mindst fra Danmark.
Ingeniøren og brancheanalytikeren Birger T. Madsen, hvis firma BTM Consult i snart 25 år har udgivet verdens bedste, årlige globale oversigter over branchen og markederne, World Market Update, lægger også stor vægt på hjemmemarkedet.
– Jeg kender kun ét eksempel på et firma – Mitsubishi – der er blevet blandt verdens førende vindmøllefirmaer uden at have et hjemmemarked. Og jeg har meget svært ved at se, hvordan Norge skulle kunne udvikle en eksportindustri på området uden også at have et. Og afgørende er det også, at hjemmemarkedet skal være politisk støttet med subsidier til den nye industri, siger han.
Birger T. Madsen mener, at offshore branchen er en oplagt mulighed for en ny norsk vindmølleindustri.
– Der er ingen tvivl om, at det er Tyskland, Holland, UK og Skandinavien, der bliver skueplads for de store havmølleparker, og særligt England ser ud til at blive centrale i den nærmeste fremtid, så det er klart at GE også bliver nødt til at være her, siger han.
Tre afgørende ting. Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien peger på tre fundamentale ting, når han skal vurdere Norges muligheder for at opbygge en vindmølleindustri: Hjemmemarked. Politisk opbakning. Og seriøse producenter.
– Faste garantipriser og politiske vilje til at indpasse den svingende vindenergi i det danske transmissionsnet har været vital for udviklingen. Og det samme har viljen hos en række af de selskaber, der drev udviklingen af møllerne fremad, siger Jan Hylleberg.
Disse tre ting tilsammen har skabt fundamentet for en industri, der i 2009 skabte 8,5 procent af Danmarks eksportindtægter.
Hylleberg gør opmærksom på, at man vanskeligt kan skille tingene ad for Danmarks vedkommende, for Danmark var i 1980’erne et pionérland på vindmølleområdet. Det skyldtes, at der var nogle mennesker, der troede på ideen og skabte en industri.
– Og politikerne sørgede for nogle rammebetingelser med net-tilpasning og subsidier, der gjorde det muligt for industrien at vokse, siger Jan Hylleberg.
Det regionale hjemmemarked. Men er et hjemmemarked nu også alfa og omega for en ny norsk vindmølleindustri i en globaliseret verden.
Selv om alle erfaringer hidtil har vist, at man skal kunne demonstrere sin teknologi på hjemmemarkedet, har flere ting ændret sig de seneste år.
Det mener direktøren for forretningsudvikling i den danske koncern Skykon Niels Brix. Skykon er ved at udvikle til en ny dansk storspiller på supply chain-området, særligt inden for tårne, offshore og kompositprodukter.
– Jeg tror, at man skal se markederne som regionale og ikke som traditionelle nationale markeder. Hvis Norge vil satse på offshore området, så er markedet jo hele Nordsøen og farvandene i Skandinavien. Og da mener jeg ikke, at Norge nødvendigvis har brug for et hjemmemarked i snæver national forstand for at demonstrere sin teknologi, siger Niels Brix.
Nødvendige entreprenører. Han peger på, at vindmølleindustrien er under kraftig globalisering, og i en globaliseret verden er mange ting kommet til at se anderledes ud end for blot få år siden. Derfor kan han godt forestille sig industri i Norge, der leverer til markeder uden for Norge.
– Jeg tror egentlig, at det afgørende for Norge er, om der faktisk er nogle mennesker, der virkelig vil udvikle en norsk industri. Det er nu en gang menneskene, der driver værket, og hvis ikke der findes de nødvendige og kvalificerede entreprenører, så kan resten være lige meget, siger Niels Brix.
Erfaring. I hans analyse indgår, at ikke mange nordmænd har erfaring inden for vindmølleindustrien, og det er et problem. På den anden side så har Norge penge. Og Norge har en anden fordel.
– Vindmølleindustrien er stadig en relativt ung branche, og Norge kunne med fordel analysere industriens udvikling og undgå nogle af børnesygdommene, lyder det fra Niels Brix.
FoU & jobbene. Den industrielle betydning af et norsk FoU-center kan ingen af de tre danske eksperter rigtigt vurdere. De siger alle, at det jo kommer an på de konkrete omstændigheder, og hvilken retning, som forskning og udvikling tager.
– I Danmark er der 1800 FoU-arbejdspladser inden for vindenergi, og vi er førende i verden på det område, siger Jan Hylleberg.
Han vil ikke gætte på, hvad der kan være af norske arbejdspladser i GE’s FoU-center. Det samme gælder for Niels Brix og Birger T. Madsen.
Det kommer helt an på de omstændighederne og den konkrete forskning.
Men alle tre siger dog, at med Norges erfaringer fra olie- og gasudvindingen til havs er det nærliggende at satse på offshore og for eksempel se på de problemer med fundamenterne, der plager havmøllerne for tiden.
Back